Kurser

Christel Sunesen, indehaver af KommaStreg, underviser i flere sammenhænge og skræddersyr også gerne individuelle kursusforløb til præcis dine behov. Kontakt os pr. mail eller telefon for at snakke mere om mulighederne.

2012-06-06-15_58_57-(650x433)Korrekturlæseruddannelse

Gennem Aros Kurser har Christel Sunesen siden 2013 undervist i en korrekturlæseruddannelse, som grundigt fører dig igennem alt, du behøver at vide, for at blive en superskarp, dygtig og effektiv korrekturlæser. Du kan læse mere om uddannelsen her.

Hvis du ønsker undervisning i et mere afgrænset emne som fx kommaer, eller at vi kommer ud til din virksomhed, kan du kontakte os pr. mail eller telefon, og så sammensætter vi et individuelt forløb til dig.

“Kurset havde en høj faglig kvalitet, og jeg føler mig langt mere tryg ved korrektur på baggrund af den grundige gennemgang af tips, tricks og regler. God struktur og meget god underviser!”

“Dejligt at møde en engageret ildsjæl som dig, der er med til at vogte det danske sprog.” 

Skrivekurser

Vi har særlig erfaring i individuelle skriveforløb, hvor du løbende bliver stillet opgaver, modtager undervisningsmateriale og får grundig feedback. Typisk foregår undervisningen elektronisk med en eller to gange, hvor vi mødes fysisk.

Hvis du ønsker mere information om, hvordan vi kan stykke et kursus sammen til dig, kontakt os pr. mail eller telefon, og vi sammensætter det helt rigtige kursusforløb til dig.

kontakt os